Description

En situation hvor ansættelsesrelationen har en forhøjet grad af risiko, fordi den har færre af de rettigheder, de fleste andre lønmodtagere har og forbinder med ”normalt” arbejde, herunder fx rettigheder til pension, løn under sygdom, barsel

Additional notes and information

Denne kategori dækker over et stort og stadigt stigende antal former for arbejde og beskæftigelse, der er karakteriseret ved fleksibilitet og mindre sikkerhed. Disse former omfatter bl.a. deltidsarbejde, opgavebestemt arbejde og sæsonarbejde, jobdeling, tidsbegrænsede kontrakter, vikararbejde, arbejde der udføres hjemmefra, distancearbejde, selvstændig beskæftigelse samt ubetalte ægtefællers eller familiemedlemmers arbejde i små familiedrevne virksomheder. Visse former for atypisk arbejde er ikke tilstrækkeligt reguleret, og der er derfor ingen jobsikkerhed eller social sikring. Arbejdsmarkedsstatistikker er generelt vage med hensyn til at identificere og beskrive "atypiske" beskæftigelsesformer, der er kendetegnet ved at være opgavebestemte, på deltid, uformelle, ikke oplyst til skattevæsenet, ubetalte, udført i eller tæt på hjemmet, og som ofte forveksles med husligt arbejde. Der er en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd varetager "atypisk" arbejde, og de bliver derfor ofte undervurderet, og deres arbejde fremgår ikke så veldokumenteret som mænds. Desuden er arbejdsmarkedsstatistikkerne ikke altid præsenteret på en måde, som nødvendigvis er nyttig med henblik på at identificere forskelle eller ligheder mellem mænd og kvinder. Det er værd at bemærke, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) arbejder på at forbedre kategoriseringen af ​​atypiske arbejdsformer i arbejdsstatistikkerne.